Elin & Jørgen Overby Kiel, Stjernevænget 8, 3320 Skævinge - Tlf 20683609/24470172 - email This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Racens Oprindelse

Hvordan er den Tibetanske Terriers temperament?

Den er en glad familiehund.Den er en intelligent, glad og selvbevidst familiehund, som det er en fornøjelse at leve med. Den er ikke specielt krævende, men elsker at deltage i alle familiens gøremål. Det er ikke en hund, der blot ligger stille hen i et hjørne. Det er på den anden side heller ikke en hyperaktiv hund, som konstant farer omkring, eller som hele tiden skal beskæftiges. Den indretter sig efter den familie, den lever i. Man skal indstille sig på, at en Tibetansk Terrier ikke er lydløs. Den vil som regel gøre opmærksom på, når der sker noget uvant i omgivelserne

Hvordan ser en Tibetansk Terrier ud?

Den er en middelstor, langhåret, kvadratisk hund. Den Tibetanske Terrier er ca. 40 cm høj og vejer fra 8-13 kg. Tæverne er lidt mindre end hannerne. Den voksne hund har en lang dobbelt pels, som har tjent til at beskytte den mod det hårde klima i Tibet. Pelsen må være alle farver med eller uden aftegninger, bortset lige fra chokoladebrun. Den Tibetanske Terrier skal syne kvadratisk og bære halen muntert kringlet over ryggen. Den skal have et robust og harmonisk udseende, og udtrykket skal være beslutsomt. Dens smukke og kærlige brune øjne er delvis gemt under pelsen.

Pels og Pelspleje?

En velbygget Tibetansk Terrier bevæger sig utrolig smukt og smidigt med lange flydende bevægelser. Den er adræt og springer gerne. Pelsen kræver et par timers pleje om ugen. Der kan være stor forskel på, hvordan de er at børste, alt efter farve og gener. Men en hund i fuld pels er man nødt til at bruge lidt tid på. Det er dog ikke noget, der skal afskrække. Det ender med at blive en hyggestund for både hund og menneske, når de vænnes til det fra helt små.

Den Tibetanske Terriers oprindelse

Den Tibetanske Terrier er som navnet siger fra Tibet. Racens Tibetanske navn er Dhoki Apso. Den tibetanske terrier er således ikke en terrier, som navnet antyder, men er derimod en selskabs-og hyrdehund, hvis vigtigste opgave gennem århundreder var at holde de tibetanske nomader med selskab samtidig med, at den fungerede som vagt- og hyrdehund. Man kunne støde på den overalt i klostre, byer, og oppe i bjergene. Det var en arbejdende hund med en evne til at kunne komme op ad stejle bjergvæge. Midt i et spring kunne den skifte retning, og på grund af de brede poter, som kunne fungere som snesko, kunne den gå på sne uden at synke i. Som vagthund advarede den ved at give hals, hvis eventuelle fjender nærmede sig, men den angreb aldrig, det måtte den Tibetanske Mastiff tage sig af. Den var dygtig til at hjælpe fårehyrden med at holde sammen på fårene. I dag findes der desværre ikke mange Tibetanske Terriere med det urgamle hyrdeinstinkt. Man er dog ikke i tvivl om, at vore dages tibber har det bedst med, at der er samling på flokken.Som karavanehund havde den til opgave at vogte og drive yakokserne frem. I smalle passager kunne man se den lille hund hoppe på ryggen af yakokserne for at drive dem frem på de stejle og ufremkommelige bjergstiger. Derfor skulle det være en hurtig, smidig, velafbalanceret, stærk og modig hund. Tibet, som ofte kaldes Verdens Tag, er et barsk og ufremkommeligt land omkranset af verdens højeste bjerge. Gennemsnitshøjden i Tibet ligger godt og vel 3½ km over havets overflade, og klimaet kræver sin mand og sin hund. Landet hærges ofte af sne- og støvstorme, vinteren er lang og bitterlig kold, mens sommeren er kort og meget varm. På grund af de omkringliggende bjerge er det et land, som kun får meget lidt regn, men lyset er hele året særdeles skarpt på grund af højden. Det er derfor ikke uden grund, at den tibetanske terrier udviklede en tyk og kraftig pels, som kunne yde den beskyttelse mod kulden og at den har "hår i øjnene" til at holde sne og støv væk og til at beskytte mod det kraftige sollys. Tibet er et land, som efter europæisk målestok er meget tyndt befolket. Hver familie måtte således i udstrakt grad være i stand til at tage vare på sig selv og kunne ikke forvente, at der var andre, som var i stand til at yde hjælp i vanskelige situationer. Både dyr og mennesker skulle således være endog særdeles robuste og i stand til "at tænke selv" for at kunne overleve. Den Tibetanske Terrier er derfor gennem årtusinders udvikling og naturlig udvælgelse blevet til en stærk og robust hund, som kun meget sjældent bliver syg. Den er samtidigt blevet til en hund, som knytter sig lige så stærkt til sin familie, som den i sin tid knyttede sig til nomadefamilien. En Tibetansk Terrier er generelt betragtet en meget sund race, som lever længe (14-16 år).