Elin & Jørgen Overby Kiel, Stjernevænget 8, 3320 Skævinge - Tlf 20683609/24470172 - email This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Vores køb af Jamba i Italien

 RunningDog

Da vi fik tilbuddet om at købe hund i Italien, startede der for det første en livlig trafik på internettet med at se billeder og maile med opdrætteren, Lisa del Monte der har kennel Qanda Lhi's. Det var af gode grunde ikke muligt selv at tage til Italien og udvælge hvalpen, men Lisa er en opdrætter med meget stor erfaring fra mange års opdræt, og hun rådede os til at vælge Jamba, som havde et godt temperament og gode anlæg for også at kunne udstilles.

Samtidig skulle vi finde ud af, hvordan reglerne var for indførsel af hunde til Danmark, og vi kontaktede Dansk Kennel Klub, samt fik mange gode råd fra Merethe Breilev, og læste os til en del på internettet.

Dispensation fra Fødevarestyrelsen

Man kan fra Fødevarestyrelsen opnå dispensation for indførsel af en hvalp, der er under 3 måneder, som ikke er Rabies-vaccineret, hvis skriftlig anmodning fremsendes senest 30 dage før indførsel. Se nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Jamba var allerede 8 uger, da vi besluttede os for at slå til, derfor var det ikke en mulighed for os at benytte os af at få dispensation. Det ville vare alt for længe, før vi kunne hente hende.

Et alternativ var at få hende Rabies-vaccineret i Italien. En hvalp skal i Italien være 10 uger, før den kan blive vaccineret, og der skal gå 21 dage efter vaccinationen, før den kan indføres her i landet. Det blev det, vi valgte.

Altså måtte vi væbne os med tålmodighed, vi ville først kunne flyve til Italien efter hende, når hun var 13 uger, dvs. den 17. februar 2008.

Lisa ville sørge for hundepas, vaccinationer og chipning, så alt ville være på plads, når vi kom.

Det eneste, der ikke kunne være på plads, var stamtavlen. I Italien tager det normalt lang tid at få stamtavlen fra den italienske kennelklub, op til 6-7 måneder. Den 15. april 2008 modtog vi stamtavlen fra den italienske kennelklub. Takket være opdrætteren Lisa's store indsats gik det hurtigere end forventet: 5 måneder

Flybilletter

Vi bestilte flybilletter hos SAS på deres hjemmeside, de kostede retur for os begge 2300 kr. Samtidig skulle vi på forhånd købe en reservation til Jambas hjemrejse (SAS tillader kun et vist antal hunde ombord på en flyvning, derfor skal der reserveres), den kostede 100 kr.

Når man har fået et bookingnr. på reservationen på nettet, skal man efterfølgende ringe til SAS for at gennemføre reservationen.

Parkering i og afrejse fra Kastrup

Endelig endelig endelig oprandt dagen den 17. februar 2008, hvor vi ganske uden besvær stod meget tidligt op for at køre til Kastrup.

På forhånd havde vi på SAS' hjemmeside reserveret parkering på fjernparkeringen i Kastrup. Se regler og priser her

Når man har bestilt flybilletter online, skal man selv printe dem ud ved en af terminalerne i lufthavnen. Man slipper for at skulle stå i den lange check-in kø, man kan gå til de specielle check-ins for dem, der står med billetterne i hånden, der var næsten ingen kø, da vi var der.

Vi var udstyret med Diners' kontokort og havde derfor adgang til Diners' Club lounge i lufthavnene. Så vi futtede op i Diners' club lounge og fik vores ganske gratis morgenmad med tilhørende Gammel Dansk, SÅ var vi også klar.

Turen i luften til Milano gik helt problemfrit, ingen lufthuller eller andre væmmeligheder. Vi forsøgte at koncentrere os om de medbragte bøger og blade… svært!

Ankomst til Milano

Ved frokosttid ankom vi til Milano. Det var bidende koldt, men solen skinnede fint på os.

Hjemmefra havde vi lejet en lille bil, så vi selv kunne køre til Specchio. Vi var dødspændt på, om bilen var der, og om det var et gammelt rustent vrag, for vi havde bestilt igennem et for os ukendt firma http://www.ebiludlejning.dk. De var langt billigere end de firmaer, man normalt tænker på i forbindelse med biludlejning, halv pris sådan cirka. De havde aftaler med andre små biludlejningsfirmaer i de forskellige lande, så man ved jo ikke rigtigt, hvad det er for noget. I Milano var det 'Thrifty - Italy By Car', som havde kontor i lufthavnen. Der var en masse papir, der skulle udfyldes, men bilen var klar til os. Det blev en lille 'Smart', som ikke havde været gjort ren lige fornylig, og den havde også en del skrammer. Men den kørte upåklageligt, og alting fungerede. Så vidt så godt.

Vi havde medbragt navigator hjemmefra, og Jørgen kodede Lisa's adresse ind, og så gik det bare derudaf. Vi fik flere og flere sommerfugle i maven. Det var mange ugers spændt venten, der var ved at få en ende.

På de italienske motorveje skal man betale motorvejsafgift, så det er en god idé at have nogle Euro i mønter.

Mødet med Lisa og Fabrizio

Lisa og Fabrizio ville møde os neden for bjerget i Fornovo. De var sikre på, at vi ikke selv kunne finde op til dem ad de snørklede bjergveje. Efter at have ringet sammen et par gange lykkedes det at finde hinanden. Og det var jo fantastisk at stå over for de søde mennesker, som vi havde mailet med næsten dagligt i 5 uger.

Vi kørte bagefter Lisa og Fabrizio op til deres hus, der ligger så smukt i bjergene. Solen skinnede stadig, og det var koldt. Vi blev modtaget af en masse tibber, men ingen Jamba. Efter at have talt lidt sammen og set på den fantastiske udsigt, spurgte Lisa, om vi måske ville se lille Jamba? OM vi ville!! Alice, Lisa og Fabrizio's datter blev kaldt ned fra 1. etage medbringende Jamba. Og hun var jo ganske og aldeles vidunderlig. Den blødeste lille uldklump, som Jørgen og jeg slet ikke kunne få nok at at holde og kikke på. Lisa hyggede sig ved at se på os, tror jeg. Hun så sådan ud.

Lisa og Fabrizio havde forberedt lækre små madder med italienske specialiteteter til os og et glas vin. Så dejligt.

Lisa og Fabrizio havde også bestilt Bed&Breakfast for os. Og det var et sted, de ikke kendte, så de ville med derop, både for at vi bedre kunne finde det, men også for at være sikre på, at det var et godt sted.

Bed&Breakfast lå også oppe på et bjerg, hvor man kørte til ad smalle veje (gulp!! Men det gik fint). Manden og konen var meget rare mennesker, og de havde både en hest, høns, gæs og en stor sort glad (lænke)hund. Huset var typisk italiensk, rustikt og meget hyggeligt. Værelse og bad var også aldeles storartet.

Om aftenen inviterede Lisa og Fabrizio os ud at spise på en lokal restaurant ikke langt fra, hvor de boede. Her fik vi meget dejlig italiensk mad og rødvin. Ummm, hvor var det godt. Vi havde en fantastisk hyggelig aften sammen.

Da vi ved 23-tiden kom tilbage til Bed&Brekfast, var ægteparret stadig oppe (for at vente på os har jeg en formodning om). Morgenbordet var dækket, men de mente bestemt, at vi trængte til noget efter dagens strabadser. Og vi endte med at tage imod tilbuddet om en kop te, og så fik vi også en hyggelig snak med parret, som gjorde sig store anstrengelser for at gøre sig forståelige på engelsk.

Næste morgen fik vi morgenmad kl. 8, og det var helt overdådigt. Masser af ristet brød, hjemmelavet marmelade, hjemmelavet honning, lune hjemmebagte kager, juice, kaffe. Vi var målløse. Og de kager, vi ikke kunne spise, blev puttet i en pose, som vi fik med os til dagen.

Vi havde aftalt med Lisa, at vi ville komme ind til hendes dyreforretning i Collechio om formiddagen, når hun åbnede. Hun havde taget Jamba og Jamba's bedste hundeven Gina med i forretningen. Efter at have tilbragt en del tid sammen med Lisa og hundene i forretningen og gået tur med Jamba, kørte vi ud for at se lidt mere af Italien.

Om aftenen lavede Fabrizio mad til os hjemme hos dem selv, Italian Spaghetti og skønne italienske oste. OG Fabrizio's hjemmebagte kage.

Vi er meget rørte over deres gæstfrihed. Heldigvis fik vi mulighed for at gengælde noget af deres imødekommenhed i 2011, da Lisa besøgte os i Skævinge for at se Jamba's hvalpe.

Vi tog afsked med Lisa om aftenen, for næste morgen, hvor vi skulle meget tidligt af sted, skulle vi mødes med Fabrizio, som ville overgive Jamba til os. Lisa KUNNE ikke, stakkels Lisa!

Afrejse fra Specchio

Næste morgen parkerede vi det aftalte sted, og Fabrizio kom et øjeblik efter. Han tog en rørende afsked med Jamba, og SÅ var hun vores. Efter at have sagt farvel til Fabrizio gik turen atter mod Milano.

I Milano checkede vi ind og viste også vores reservation på Jamba. Herefter skulle vi købe billetten til Jamba, som kostede 50€. Vi havde masser af tid, gik rundt og kikkede på det hele i lufthavnen sammen med Jamba, som tog det hele meget roligt, men vi værnede også godt om hende. Det undrede os, at der ikke rigtigt var nogen steder, hvor vi kunne handle tax free. Men det kom der en forklaring på, for pludselig gik det op for os, at det var tid til at gå til gaten, og vi havde endnu ikke været igennem security kontrollen. Efter vores mening var det ikke særligt godt skiltet, hvordan man skulle forholde sig. Vi kom til at stå i en mega lang kø ved security, og resultatet var, at vi kom for sent til flyveren!!! Vi piskede ud ad de lange gange, og jeg var ved både at få hjertestop og miste mine lunger, som var på vej ud gennem halsen. Jørgen påtog sig heltemodigt at løbe i forvejen og holde flyveren tilbage, mens jeg ihærdigt forsøgte at blive ved at løbe med Jamba i bæretasken og alt for meget overtøj. (Jeg vinder i hvert fald ikke noget marathon). Sidste fremvisning af boardingpas og sager, og pyyyh flyveren holdt der endnu. Vi undskyldte meget over for kaptajnen, som stod og tog imod os. Han så endda meget medlidende på mit sprutrøde hoved og forsøgte at forstå, hvad jeg sagde, mens jeg hivende trak luft ind. Sikken en redelighed, men heldigvis var flyveren ALLIGEVEL forsinket, og det var altså ikke vores skyld. Så vi kom ombord, med Jamba-hunden og mig-sagde-hunden godt rystede. Et kvarters tid efter lettede maskinen, og vi kunne slappe af et par timer. Jamba kom op på skødet af mig og sad ganske stille hele vejen, ingen problemer overhovedet.

I Kastrup lufthavn ville tolderne lige tale lidt med os, se vores papirer og høre chippen bippe, men alt var i den skønneste orden. Vi åndede lettede op og begav os ud efter vores kuffert og ud til bilen.

Hjemme i Skævinge ventede Jeppe (sønnen min), hans kæreste og ikke mindst Maddi, som de havde passet og været hos de dage, vi var væk. Vi var meget meget spændte på, hvordan Maddi ville reagere på sin nye lillesøster.

Først gik jeg ind og hilste på Maddi og derefter gjorde Jørgen det samme, og først da præsenterede vi hundene for hinanden. Maddi undrede sig tydeligvis over, hvad det nu var for noget. De snusede og snusede, og SÅ blev Maddi ellers fornærmet. Der gik et par dage, hvor Maddi helst ikke så til den side, hvor Jamba var, ja, ærligt talt syntes hun vist godt, at vi kunne bringe hende tilbage, så vi kunne få det hyggeligt igen. Langsomt tøede hun op, og som tiden er gået, er Jamba og Maddi blevet hinandens bedste venner. Det er skønt at se, deres samhørighed og al den fornøjelse de har af at lege med hinanden. Det var godt, Maddi fik en legekammerat - og godt, at Maddi var der til at give Jamba tryghed.

Hjerteligt tak til Merethe, Lene & Dan, Marina og Lisa for jeres tålmodige råd, vejledning og hjælp med at finde den rigtige hvalp til os